TITANpur – ER VOR EVIGT

25 Okt, 2012

Uhren, Trauringe, Armbänder und Halsketten online kaufen - bei Glaser und Sohn

Der offizielle Online-Shop von Glaser und Sohn.

Das Original aus HamburgEt sæt vielsesringe rummer i al sin enkelhed hele historien om, hvorfor metallet titan i de seneste årtier er blevet et stadig mere populært smykkemateriale. Titan er billigere end guld, og derfor er der råd til større diamanter for det samme budget. Det kan kvinderne lide. TITANpur bliver også anvendt i fly- og rumfartsindustrien, og det har givet metallet et præg af high-tech. Det kan mændene lide. Dertil kommer, at den menneskelige krop ikke reagerer på titan. Det er i princippet allergifrit, og det er en egenskab, alle sætter pris på. Når grundstoffet alligevel stadig ikke er så kendt i de bredere kredse, skyldes det, at TITANpur er noget af en opkomling uden samme lange historie og tradition som guld og sølv. Det er med andre ord ikke et klassisk smykkemateriale. Selv om man har kendt til titan siden 1791, har det først efter anden verdenskrig været muligt at udvinde metallet til kommercielt brug. Siden er det gradvist blevet mere anvendt inden for smykkeindustrien – og i sidste ende mere efterspurgt blandt forbrugerne.

LETTERE END GULD

Det har dog ikke været uden udfordringer at nå dertil. En af de største fordele ved titan er aradoksalt nok også dets ulempe. Det er stærkt – forbandet stærkt, fristes man til at tilføje. Med en massefylde på 4,51 g/cm³ vejer TITANpur mindre end en fjerdedel39 af guld og føles derfor også fjerlet og behageligt på fingeren, i øret eller omkring halsen. Metallets styrke kan imidlertid måle sig med ståls. Det gør titan rigtig svært at arbejde med – til gengæld har man et ekstremt holdbart smykke, når først det er færdigforarbejdet. I praksis betyder styrken blandt andet, at indfattede diamanter sidder bedre fast end i guld- og sølvsmykker. Metallet kan få ridser, der skal poleres væk, men det holder formen og slides ikke ned som guld- og sølvlegeringer. Metallets lethed er dog ikke altid en ubetinget fordel. Nogle forbrugere kan lide sølvs, gulds og platins følelse af tyngde. Andre sætter til gengæld pris på at kunne bære smykker, der næsten ikke fornemmes på kroppen, så man nærmest glemmer, at man har dem på. Det er nok også grunden til, at titanbriller er blevet så populære.

TITANpur – INGEN PROBLEMER MED ALLERGIE

Netop kombinationen af styrke, lethed og det forhold, at kroppen ikke reagerer på TITANpur – og at titan ikke bliver nedbrudt 40af væv og væsker – har banet vejen for metallets vigtige anvendelse som ”reservedel” i menneskets krop. Her bliver titan blandt andet brugt til implantater i tænderne og ved udbedring af skader på knogler. TITANpur-smykker har tilsvarende fordel af det perfekte samspil mellem krop og metal. Typisk anvendes titanen i helt ren form, hvilket eliminerer risikoen for allergi hos brugeren, og her adskiller titan sig altså fra de klassiske ædelmetaller guld og sølv. Både af hensyn til pris og styrke bliver guld og sølv blandet med andre metaller, i forskellige legeringer, som kan øge risikoen for allergiske reaktioner. Titan oxiderer ikke og kræver så godt som ingen vedligeholdelse, kun affedtning ligesom diamanter. Ofte fraråder producenter af guld- og sølvsmykker kunderne at bade og dyrke sport med smykkerne på, da sved og vand med tiden sætter sine spor. Her er titan uhyre modstandsdygtig over for kroppens affaldsstoffer og naturens elementer, og er derfor også populært blandt mange surfere og dykkere (for eksempel i dykkerure).

SOM HVIDGULD OG STÅ I ÉT

Det er blevet sagt, at hvis TITANpur var blevet opdaget før platin og guld, ville det være det førendem smykkemateriale i dag. Det er naturligvis en påstand, som især er udbredt blandt producenter af titansmykker. Når metallet er højglanspoleret, ligner det hvidguld til forveksling – når det er mat, er det koldt som stål. Ofte ses en kombination i et og samme smykke, hvor41 kontrasten mellem det skinnende og det matte udnyttes i designet. Endnu bliver langt størstedelen af den titan, der udvindes, brugt i luftfartsindustrien, men kombinationen af styrke og lav vægt er også ideel i blandt andet eksklusivt sportsudstyr. TITANpur er sågar blevet brugt som ydre beklædning af stjernearkitekt Frank Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao. Blot en yderst beskeden del af det udvundne titan anvendes i smykker. Der er langt færre producenter af titansmykker end af guld- og sølvsmykker, især fordi metallet som nævnt er så vanskeligt og således også dyrt at arbejde med. Men når først arbejdet er gjort, så har man altså et smykke, der, som verdens største diamantfi rma De Beers’ har udtrykt det om diamanter i deres berømte slogan, er for evigt.

http://www.titansmykker.dk/

Verwandte Artikel

Trauringe klassisch im coolen Weiss oder edlen Schwarz ?

Trauringe klassisch im coolen Weiss oder edlen Schwarz ?

Weißgold, Graugold, Palladium oder Carbon, die klassisch weiss oder grauen Materialien bis hin zur dunklen Optikmit der high-tech Innovationen Carbon oder Titan schwarz für ihre Eheringe geben viel Spektrum in der Palette für ihreTrauring Auswahl. Weissgold und...

mehr lesen
Titan-Trauringe made in Hamburg

Titan-Trauringe made in Hamburg

Trauringe von der Stange bekommen Sie bei Uli Glaser definitiv nicht. Ob ein breiterer Ring für den Bräutigam, kleine Brillanten für die Braut oder unterschiedliche Materialien für das Brautpaar.

mehr lesen

Pin It on Pinterest